Menu

Et nederlag med mange lyspunkter!

08. april 2019 kl. 20:25

Taastrup FC måtte gå fra banen i Nymosen uden point. Hjemmeholdet fra GVI vandt med 2 – 0 og det kan ikke siges så meget til og dog!

Taastrup spillerne var opsatte på at forsætte de positive elementer, som de havde taget med fra forrige kamp mod Holbæk og første halvleg gik faktisk rigtig godt.

Værterne fra GVI havde et lille overtag i forhold til boldbesiddelse og hovedparten af spillet foregik også på Taastrups banehalvdel, men Taastrup stod rigtig godt på banen og trænerstabens ændrede startformation, hvor der til dagens kamp blev spillet med en 4 back-kæde,  betød at GVI ikke kom frem til de helt store chancer.

Det var derfor ganske rimeligt at Taastrup kunne gå til en velfortjent pause med stillingen 0-0.

Efter pausen fornemmede man hurtigt, at GVI ville angribe højt oppe på banen og blandt publikum spredte der sig en opfattelse af, at hjemmeholdet ville bringe sig foran, hvilket også skete i det 60 minut, hvor GVI var alene overfor Oliver Lip i Taastrup målet og hvor der blev scoret sikkert uden chance for målmanden.

Herefter satsede Taastrups trænerbænk og de sidste 15 – 20 minutter lykkedes det at Taastrup lægge et pænt pres på hjemmeholdet og kom også frem til flere afslutninger, uden dog at skabe det helt store muligheder.

Specielt de sidste 10 minutter, hvor værterne var blevet reduceret med en spiller efter et rødt kort, kastede Taastrup stort set alt frem, hvilket betød at GVi i det 3 tillægsminut kunne bringe sig foran med 2- 0, hvilket også blev slutresultatet.

Der var generelt atter fremgang at spore hos Taastrup mandskabet, hvilket der bestemt også bliver brug for, da holdet i de næste 4 kampe, møder modstandere fra den nederste halvdel af tabellen.

Næste kamp er lørdag d.13 april kl.14:00 i Taastrup Idrætspark mod AB Taarnby, der befinder lige over Taastrup FC i tabellen.

Luk