Menu

Taastrup FC U13 drenge afslutter en flot forårssæson med bronzemedaljer til Final 4

image
18. juni 2018 kl. 09:53

Taastrup FC U13 drenge har haft en forrygende forårssæson for begge årgangens hold, som har spillet i SBU 8-mands række 2 og række 3 og sluttede som henholdsvis puljevinder og andenpladsen i puljen.
Alle puljevindere samles til Final 4 og spiller om DBU Sjællandsmesterskabet. Taastrup FC U13 drenge havde kvalificeret sig med 8 sejre og kun et nederlag i forårets 9 kampe.
Både træner, ledere, drengene og forældre havde glædet sig til dagen.
I semifinalen skulle vi møde Præstø IF og spillet var præget af en smule nervøsitet og vi fik ikke rigtig vores spil til at fungere, men gik dog til pause med stillingen 0-0.
Efter pausen fik Præstø IF desværre for os scoret til 0-1 og selvom vi fik vores spil til at fungere lidt bedre, så vi skulle helt hen til de sidste minutter af kampen før Taastrup FC fik udlignet til 1-1 og dermed skulle kampens vinder findes ved straffesparkskonkurrence. Straffesparkskonkurrencen blev også meget spændende, da begge hold brændte et spark ud af de første 5 spark. Herefter fortsatte konkurrencen med et spark til hvert hold, indtil der var fundet én vinder og vi skulle helt hen til det syvende spark før Præstø IF trak sig sejrrigt ud af kampen.
I kampen om 3.-4. pladsen skulle Taastrup FC møde Tuse IF og drengene var helt klar til at kæmpe for bronzemedaljerne og det blev en flot spillet kamp af Taastrup FC med en sikker 5-1 sejr.
Årgangen har lige fået Skoda Brøndby som ny tøjsponsor og efter sommerferien skal årgangen spille 11-mands fodbold, hvilket træner Henrik Berg Nielsen ser meget frem til.
Allerede nu på lørdag den 23. juni 2018 har Taastrup Fc inviteret 15 andre klubber fra hele Sjælland til et stort 11-mands stævne for U13 drenge.