Menu

Taastrup FC U14 drenge holdt trænings- og teambuilding weekend

image
29. august 2018 kl. 16:46

Søndag den 26. august 2018 sluttede en fantastisk og lærerig trænings- og teambuilding weekend for Taastrup FCs U14 drenge med en fælles tur i biografen.

Men inden biografturen var drengene blevet trænet af den tidligere professionelle fodboldspiller Kris Stadsgaard både lørdag og søndag. De i alt 4 træningspas var arrangeret af afdelingslederen og én af årgangens spillere, som siden februar måned jævnligt er blevet trænet af Kris Stadsgaard og ønskede at dele den oplevelse med  hans holdkammerater. De havde derfor inviteret Kris Stadsgaard til Nybolig Park og drengene trænede hårdt og koncentreret 2 * 90 minutter lørdag og igen søndag 2 * 90 minutter med fokus på forsvarstræning, hvilket udover en god oplevelse gerne skulle udmønte sig i en stærk defensiv på banen.

 

Udover biograftur og professionel forsvarstræning bød weekenden også på fællesspisning og forskellige teambuilding-aktiviteter arrangeret af Det Sociale Udvalg, som består af afdelingslederen og 2 mødre til spillere på årgangen

 

Torsdag den 21. juni 2018 havde drengenes daglige træner arrangeret at den professionelle fodboldspiller i Bayer Leverkusen Louise Ringsing var gæstetræner på årgangen og drengene fik efter træningen mulighed for at stille Louise spørgsmål og hun fortalte om hendes vej til et liv som fuldtidsprofessionel fodboldspiller.

 

To oplevelser som har givet drengene et indblik i hvad der kræves for at udleve drømmen om at blive

fuldtidsprofessionel.

 

Har du lyst til at spille fodbold og blive en del af vores fællesskab, så træner vi mandag, onsdag og torsdag klokken 18.30 – 20.00 og vi har altid plads til nye spillere på årgangen.