Menu

Fremgangen fortsætter for Taastrup FC,U14 Drenge

image
11. april 2017 kl. 12:06

Vi har gennem hele efteråret og vinteren oplevet en fantastisk fremgang på hele årgangen. Drengene udvikler hele tiden, og det kan ses på banen.

Vores hold 2 & 3 har dog haft det svært i vintersæsonen, da vi både havde tilmeldt dem i et lidt for højt niveau samt var ramt af mange skader.

Hold 1 derimod virker ustoppelige. Trods manglende oprykning til Mesterrækken til foråret, valgte vi at tilmelde dem Mesterrækken i vinterturneringen. Turneringen blev vundet på suveræn vis, helt uden nederlag. 1 uafgjort og sejre i resten af kampene.

Holdet havde ansøgt om at komme i mesterrækken, hvilket heldigvis er lykkedes. Første kamp endte med en hjemmesejr på 5-2.

Hele årgangen er pt på 57 medlemmer, hvilket er rigtig flot, men vi mangler desværre målmand på årgangen. Alle er naturligvis velkommen på årgangen, men vi håber dagligt på, at der vil komme nogle målmænd forbi. Vi tilbyder dedikeret målmandstræning, så kom gerne forbi til et par prøve træninger inden evt. indmeldelse.

Udover turneringskampe i foråret, venter årets traditionelle tur til Nørhalne Cup i maj. 33 drenge fra årgangen er tilmeldt, hvor vi blander 2 lige gode hold. Turen er ligeså meget en social tur, hvor vi har fokus på hele årgangen og ikke kun de enkelte hold. Flere andre årgange fra både pige og drenge afdelingen deltager, så ca 100 TFC spillere tager afsted sammen.

I juni måned sender vi 2 hold (U14 drenge) afsted til Polen, hvor vi deltager i en turnering hos vores venskabsklub, Lechia i Kostrzyn. Her får vi følgeskab af U12 drenge samt flere forældre.

Disse ture er også en god måde at få bragt klubbens værdier, samarbejde, udvikling, ansvarlighed, glæde og engagement, ud på årgangene.