Menu

Også masser af breddefodbold i TFC

image
20. juli 2017 kl. 21:09

TFC’s Danmarksseriehold sluttede sæsonen af med at vinde 1-0 mod Vanløse på udebane på må af Tonni Adamsen efter 85 minutter. Holdet sluttede på en flot 6. plads med 7 points over nedrykningsstregen. Det var en imponerende indsats af de unge gutter.
Heldigvis bliver der spillet masser af herre seniorfodbold i TFC ud over førsteholdet. Det har været en flot sæson for alle klubbens 5 ellevemandshold i herre senior. Herre senior/2 sikrede sig med en andenplads i sin pulje i serie 3 oprykning til serie 2. Det bliver meget spændende at følge det unge talentfulde hold i serie 2 i den kommende sæson.
Herre senior/3 rykkede op i serie 3 efter sidste sæson. Holdet sluttede på en 7. plads med 6 point over nedrykningsstregen, bestemt en godkendt indsats.
Herre senior/4, der består af meget rutinerede spillere hvoraf de fleste er old boys, blev suveræn vinder af deres pulje i serie 4 med en margin på 11 point foran nr. 3 og rykker således op i serie 3.
Herre senior/5 er et hold, der først blev startet i forårssæsonen, da klubben havde så mange spillere på 2. og 3. holdet, at der var spillere nok til et ekstra hold. Mange af spillerne på holdet er nyoprykkede spillere fra U-19. Holdet har gjort det meget flot og sluttede på en 3. plads i deres pulje i serie 5 og rykkede op i serie 4.
Sæsonen 2017/18 må således med 3 oprykninger og 2 hold, der efter nylige oprykninger / skrivebordsafgørelser sikrede holdets forbliven i rækken, karakteriseres som en supersæson for TFC’s herre seniorafdeling.
Ud over disse 5 hold har TFC 7 hold bestående af lidt ældre drenge svingende fra 39 op til 72 år, alle 8-mandshold. Ud over kampe mødes de gamle drenge 1-2 gange om ugen på kunststofbanen på Nybolig Park hele året rundt og holder sig i gang vel vidende at alle undersøgelser viser, at fodbold er én af de mest gavnlige motionsformer for helbredet.