Menu

En støtteforening for TFC’s førstehold i DS er stiftet

image
Ingolf Skafte
23. maj 2017 kl. 14:51
På TFC’s generalforsamling i marts måned blev der fra et medlem ytret ønske om at starte en støtteforening for TFC’s førstehold på herresiden.

På TFC’s generalforsamling i marts måned blev der fra et medlem ytret ønske om at starte en støtteforening for TFC’s førstehold på herresiden. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som har arbejdet videre med ideen. Arbejdet er skredet så hurtigt frem, at der allerede den 15. maj kunne holdes stiftende generalforsamling i støtteforeningen, som har fået navnet TFC Klub 120.

 

 

Formålet for TFC Klub 120 er at yde støtte til TFC’s førstehold i herre senior såvel økonomisk som interessemæssigt. Det vil koste et årligt kontingent på 1.000 kr. at være medlem af klubben. Medlemsskabet giver følgende modydelser:

 

-      gratis adgang til alle DS-holdets kampe herunder også pokalkampe, ca. 15 kampe på en sæson

-      deltagelse i 2 årlige arrangementer i klubhuset på Nybolig Park, med spisning 

 

 

 

Når disse udgifter er betalt, går det resterende overskud som støtte til DS-holdet efter nærmere aftale mellem bestyrelsen og staben omkring holdet. Alle skatteregler og øvrig lovgivning vil være overholdt.

På generalforsamlingen blev Tom Friisgaard, Ingolf Skafte og Frank Nielsen valgt til bestyrelsen. På et efterfølgende bestyrelsesmøde samme aften har bestyrelsen konstitueret sig med Tom Friisgaard som formand, Ingolf Skafte som kasserer og Frank Nielsen som menigt bestyrelsesmedlem. Taastrup FC’s bestyrelse vil ret snart udpege et menigt medlem TFC Klub 120’s bestyrelse.

 

Via linkene neden for kan du læse klubbens vedtægter hhv. få adgang til en brochure, der fortæller om klubben.

 

Vedtægter Klub 120   Brochure Klub 120

 

 

Du kan melde dig ind i klubben ved at udfylde oplysningerne på indmeldelsessiden i brochuren og sende den i en mail til klubbens formand Tom Friisgaard på e-mail tom@friisgaard.dk. Du er naturligvis også velkommen til at printe brochuren ud, udfylde den og aflevere den til én af klubbens bestyrelsesmedlemmer, når du møder dem på stadion i.f.m. holdets kampe. Efterfølgende bedes du venligst overføre 1.000 kr. til klubbens konto i Nordea, som er nævnt i brochuren. Denne konto administreres af Taastrup FC’s forretningsfører og er således i sidste ende en del af Taastrup FC. Kontingentet på 1.000 kr. dækker medlemskab for perioden fra indmeldelse til den 30. juni 2018.

 

Bestyrelsen håber, at mange af DS-holdets trofaste fans har lyst til at blive medlem af den nye støtteforening og herved være med til at støtte holdet og samtidig være en del af det sociale netværk omkring holdet. Nærmere oplysning om klubben kan fås ved at ringe til formanden Tom Friisgaard på mobil 6168 2701.

 

 

Venlig hilsen

 

TFC Klub 120

Bestyrelsen

Luk