Menu

Så kom efterårets første sejr i hus

image
30. august 2017 kl. 12:52
Taastrup U11 piger leverede lørdag formiddag en rigtig flot indsats og sejrede 4-1 over gæsterne fra Roskile. 
Taastrup kom flyvende fra start og scorede allerede i 1. minut, da Emma Hakcani flot rykkede fri af sin direkte modstander på højre fløj og sparkede bolden tæt ind under mål. Roskildes målmand nåede ikke at reagere, før bolden allerede lå i nettet.
Taastrup pigerne lagde en tungt pres på modstanderne fra Roskilde og allerede 4 minutter senere spillede Signe Jacobsen bolden på tværs af feltet til en fri Mette Belter, der kvitterede det fine oplæg med en hård afslutning, som Roskildes målmand ikke kunne holde. Bolden var knapt givet op før pigerne fik presset Roskilde pigerne til en fejlaflevering, som Maja Salling fik opsnappet og fint afdriblet sin direkte modstander. Herefter spillede Maja fint bolden ud til Emma Hakcani på fløjen, som resolut sparkede bolden ind bag Roskildes målmand, 3-0, og der var ikke spillet mere end 8 minutter.
Efter den hurtige 3-0 føring bølgede kampen frem og tilbage, men stadig med Taastrup pigerne som styrede kampen. Desværre fik Roskilde reduceret i det 25. minut - men pigerne anført af Nanna Brøndum bakkede hinanden flot op og kom hurtigt tilbage og pressede Roskilde i bund.
I 2. halvleg kom Taastrup pigerne ud med fornyet energi og fik hurtigt presset Roskilde i bund, men der skulle gå helt til midten af 2. halvleg før Sanna Aghazadeh fik lukket kampen. Sanna lavede et flot indløb fra højrekanten, hvor hun modtog et flot indlæg af Signe Jacobsen, der i tæt sammenspil med Isabella de Jesus havde spillet bolden flot op ad venstrekanten. Efter 4-1 målet var energien brugt op, men pigerne havde også forlængst lukket en flot spillet men noget ulige kamp.
Kampens spiller blev Mathilde Plannov, som var dygtig til at placere sig rigtigt og som udstrålede stor energi og vilje. Men alt i alt var sejren et resultat af flot spil og en rigtig fin holdindsats med Nicole Nørgaard som en sikker sidste skanse, Maja Salling og Mathilde Plannov der fik lukket alt ned i forsvaret, en dynamisk og løbevillig midtbane udgjort af Sanna Aghazadeh, Signe Jacobsen, Nanna Brøndum, Emma Hakcani, Zophia Poulsen, Isabella de Jesus og med Mette Belter på toppen som både agerede foreste forsvarspiller og som fik vist sin målfarlighed.
Stort tillykke til pigerne, kampen viste at pigerne gør store fremskridt, hvilket lover godt for resten af efterårssæsonen.
Næste kamp er lørdag d. 2. september, hvor pigerne tager imod Lejre, en kamp som skal vindes, hvis pigerne skal følge med i toppen af rækken.
U12 Piger Nyheder 27. marts kl. 19:38
Overskrift: 2*sejr til U11 og U12 pigerne
U12 Piger Nyheder
21. juni kl. 09:06 På besøg i VM lejren
U12 Piger Nyheder
14. juni kl. 14:44 Madsby Pigecup 2018
U12 Piger Nyheder
13. februar kl. 07:47 U10 og U11 pigernes fastelavnsstævne var en kæmpe succes!
U12 Piger Nyheder
02. oktober kl. 10:43 Sejr over rækkens tophold!
Luk