Menu

Klub 120s referat af HS1 kamp mod Allerød

image
18. april 2021 kl. 19:11
Lørdag middag tog Taastrup FC hjemme imod Allerød - rækkens nr. 3.
Allerede efter 10 minutters spil fik Allerød tilkendt et straffespark - men målmand Oliver Lip fik flot klaret forsøget.
Minuttet efter fik Taastrup en friløber - men chancen blev desværre brændt på Allerøds keeper.
Taastrup havde en god periode herefter - ramte stolpen midt i halvlegen, inden Taastrup fortjent kom foran 1-0 efter en god halv times spil.
Anfører Rasmus Hansen sparkede flot det gode oplæg fra Frederik Hansen i nettaget.
Anden halvleg kunne desværre ikke leve op til præstationen fra den første.
I løbet af 3-4 minutter i starten af halvlegen fik Allerød scoret 2 gange - og det kom hjemmeholdet sig aldrig rigtigt over.
Allerød scorede yderligere en gang efter sløset spil i Taastrup forsvaret - så kampen blev tabt 1-3.
Manglende skarphed foran modstanderens mål kombineret med lidt marginaler imod samt personlige fejl i forsvaret kostede dyrt i denne kamp.
Kan niveauet fra første halvleg findes til de kommende kampe er der dog grund til forsigtig optimisme.