Menu

Sejr over rækkens tophold!

image
02. oktober 2017 kl. 10:43
Lørdag formiddag var U11 pigerne i kamp igen. Denne gang mod Nykøbing FC som helt ærligt fortalte mig, at de var havnet i den forkerte række og det kan man også se på deres resultater, da de har vundet stort over alle deres modstandere.
Så med glæde over, at vi ikke skulle til Nykøbing og spille - tog vi pænt imod rækkens førerhold på Nybolig Park i det danske blæsevejr. 
Pigerne var fra start tændt og motiveret til kampen, da de havde fået at vide de skulle møde et Nykøbing hold, der har scoret rigtig mange mål mod deres modstandere. Derfor var der også lagt op til at de skulle bruge mange kræfter på at forsvare, og at de skulle sørge for at få afsluttet alle angreb, gerne med skud udefra, især i den halvleg de havde vinden i ryggen. I modvind skulle de omvendt forsøge at holde fast i bolden lidt længere, så hele holdet kunne komme med fremover.
De første 10 min bølgede kampen frem og tilbage, og pigerne tænkte umiddelbart ikke så meget over vejr og vindforholdene, for  BUM BUM, så var vi foran 3-0 i løbet af de næste 10 min. Alle 3 mål scoret udefra i modvind :). Kampen endte med en sejr på 3-1. Målene blev scoret af Mette, Nanna og Emma. En dejlig sejr vi ikke havde set komme, men som vi alligevel havde sat os op til og troede på.
Fidusbamsen gik til Mathilde for det flotte løbe arbejde og gode forsvar, men der er skal lyde stor ros til holdet holdet for en formidabel holdindsats.
Holdet har vist, ikke bare på dagen, men over hele efteråret indtil videre, at de går igennem en enorm udvikling og at de står sammen og agere som et hold, både i med og modgang. De vil alle sammen den samme vej og de har allerede fundet ud af, at ved at stå sammen kommer man længst.
Med den udvikling og kampgejst pigerne har vist os i denne sæson, glæder vi trænere os meget til træningssamlinger og turneringer fremover. Det ser rigtig lovende og spændende ud, og lover godt for fremtiden.
Til forældrene skal der endnu lyde et stort tak for den kæmpe forældre opbakning der er på holdet, vi håber meget at den varer ved.
U12 Piger Nyheder 27. marts kl. 19:38
Overskrift: 2*sejr til U11 og U12 pigerne
U12 Piger Nyheder
21. juni kl. 09:06 På besøg i VM lejren
U12 Piger Nyheder
14. juni kl. 14:44 Madsby Pigecup 2018
U12 Piger Nyheder
13. februar kl. 07:47 U10 og U11 pigernes fastelavnsstævne var en kæmpe succes!
U12 Piger Nyheder
02. oktober kl. 10:43 Sejr over rækkens tophold!
Luk